Biodynamisk Kranio-Sakral terapi til
voksne
Udgangspunktet er sundhed og helbredelse
Den måde, jeg arbejder på, er så blid og nænsom og med så dybtgående virkning på kroppen, at der er mulighed for forløsning af gamle traumer og påvirkninger fra det levede liv, som kroppen bærer på, samtidig med at din nuværende livssituation, som kunne indeholde smerter, spændinger og stress, også bliver adresseret. Dette vil markant forbedre dit velbefindende på alle planer.
Biodynamisk kranio-sakral terapi er også for voksne.
Og uanset om du har komplicerede udfordringer eller mere enkle problematikker, så kan jeg hjælpe dig med at få det bedre.
Du og din krop vil få lige nøjagtig den rette hjælp hver gang, da behandlingen går ud på at støtte op om kroppens egne magiske kræfter og vilde intelligens, som dog kan være kommet ud af balance og undertrykt så meget, at der er brug for hjælp til at finde dit helbredspotentiale og den indre visdom i kroppen frem igen.
Udgangspunktet er altid, at sundheden er til stede i kroppen, og det udgør et langt mere solidt fundament for helbredelse end ved blot at undertrykke symptomerne for en stund. Helbredelse opnås bedst ved at styrke kroppens indre ressourcer og støtte den naturlige helingsproces.
Dig i centrum - unik behandling til dig
Da mit udgangspunkt er at lytte til dig – til din krop, til din historie, til dine behov – vil hver eneste behandling være tilrettet lige nøjagtig det, du har brug for, og til lige nøjagtig der, hvor du er lige nu.
Derfor vil oplevelsen af en behandling aldrig være den samme fra person til person, ligesom du vil have variation i din oplevelse fra gang til gang.
Noget, jeg ofte hører fra dem, der kommer hos mig, er, at efter et antal gange begynder de at mærke mere detaljerede sensationer og fornemmelser i kroppen under behandlingen. Det er som om, kroppens sansesystem bliver vakt, og det bliver muligt at mærke nuancer og detaljer, som ikke var tilgængelige før - ikke kun at mærke kroppens smerter, at det gør ondt, og at kroppen er besværlig.
Der kan også komme følelser op til overfladen eller kropslige reaktioner, som en del af den terapeutiske proces, som sker under behandlinge
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Biodynamisk Kranio-Sakral terapi kan hjælpe med rigtig mange problematikker hos voksne.
Da behandlingen hjælper hele paletten af kroppens egne magiske, selvhelbredende kræfter med at bringe kroppen tilbage til sundhed, er der i min optik ingen grænser for, hvad du kan få hjælp til.
Måske ikke med en enkelt behandling – men i en proces over flere gange har jeg oplevet, at mennesker, som ellers havde fået at vide, at der ikke rigtig var noget at stille op, har fået det så meget bedre, end de overhovedet havde turdet håbe.
Når det er sagt, så er der naturligvis symptomer og problematikker, jeg har mere erfaring med end andre. Jeg har forsøgt at liste nogle af dem nedenfor.
Jeg har særlig erfaring med Biodynamisk Kranio-Sakral terapi til voksne med følgende problematikker:
Hovedpine
Migræne
Hjernerystelse
Piskesmæld
Angst
Depression / ked-af-det-hed
PTSD
Oversensitiv / grådlabil
Mindreværdsfølelse
Stress
Komplekse smerter/spændinger i kroppen
Svimmelhed
Fordøjelsesproblemer
Hormonelle problemer
Overgangsalder-symptomer
Søvnproblemer
Træthed
Svækket immunsystem
Senfølger efter corona
Senfølger efter vaccine
Senfølger efter blodprop
Traume-reaktioner
Derudover også smerter, spændinger og skævheder i kroppen, herunder:
Rygproblemer
Skulder-, nakkeproblemer
Lænd- / hofteproblemer
Hold i nakken / ryggen / lænden
Led-smerter
”Tantepukkel”
Kæbespændinger
Frossen skulder
Discusprolaps