Biodynamisk Kranio-Sakral terapi til babyer
Jeg synes, det er helt fantastisk at få lov at hjælpe babyer med at få en god start på livet.
Ro til at sove, fordøje og tage livet ind
Det er vildt at opleve, hvor helt særligt modtagelige bayer er overfor Biodynamisk Kranio-Sakral terapi.
Måske har din baby blot brug for lidt start-hjælp til at få ro til at sove eller til at få maven til at fungere optimal. Eller måske har din baby allerede været hos lægen, hospitalet, kiropraktor eller andre behandlingstilbud i processen med at få hjælp til din baby.
Hos mig er det vigtigt, at din baby bliver mødt i sit følsomme sansesystem på en måde, som rent faktisk beroliger nervesystemet.
Et roligt nervesystem er alfa og omega for din babys trivsel og udvikling.
Hvad Biodynamisk Kranio-sakral terapi kan gøre for din baby
Eminent for babyer
Biodynamisk Kranio-Sakral terapi har rødder i embryologien (fosterudviklingen). De skabende kræfter, der styrer fostrets udvikling, er de samme, som kan helbrede kroppen resten af livet, og det er udgangspunktet for den Biodynamiske Kranio-sakral terapis dybe virkning.
Babyer er helt tæt på deres oprindelige tilstand, da de jo lige er blevet skabt, og der således ikke er så mange påvirkninger, der har lagret sig i kroppen. Derfor kan det hos nogle babyer se ud som nærmest et mirakel, når babyen får det markant bedre efter kun én behandling.
Din babys sanser er indstillet til at være åbne og modtagelige, og i min tilgang til din baby spejler jeg denne sensitivitet og åbenhed. Ved at være nærværende og lyttende overfor din babys sanseoplevelse, skabes en tryg tilstedeværelse, som beroliger nervesystemet på et dybt plan og giver mulighed for, at din baby kan genetablere balance på alle planer.
Hård fødsel for baby
En fødsel kan være hårdt arbejde - også for din baby - og der kan opstå ubalancer, som skyldes træk, vrid, tryk eller pres af nakke og hoved under fødslen. Det kan resultere i spændinger i kranie, rygsøjle, bækken m.v. med smerter og ofte langvarige konsekvenser til følge. Sådanne spændinger kan faktisk også resultere i fordøjelsesproblemer hos din baby.
Nogle gange er det mærkbart på din baby lige fra starten, men ofte kommer det først rigtigt til udtryk efter nogle uger med en urolig baby til følge.
Kejsersnit, sugekop, igangsatte fødsler, hurtige fødsler og andre fødselsoplevelser kan også sætte spor hos din baby. Ligesom graviditets-perioden kan påvirke baby, hvis mor f.eks. har været meget forkvalmet, været udsat for stress, haft følelsesmæssige påvirkninger eller andet.
Derfor anbefaler jeg altid forebyggende behandling af alle nyfødte, som en fantastisk mulighed for at sikre din babys velbefindende.
Husk ”iltmasken” til Mor og Far
Når du skal ud at flyve, siger besætningen, at du skal huske iltmasken til dig selv, før du giver den til dit barn. Det samme gælder i andre aspekter i livet. Så husk at overveje, at det også kan være Mor eller Far, der har brug for behandling.
Graviditet og fødsel kan sætte Mors krop under pres, ligesom det at få en lille ny i familien kan skabe stress og følelsesmæssige ubalancer i familien.
Det kan være med til at fastholde en lille baby i ubalancer, hvis forældrene ikke selv er i balance, da babyer og børn regulerer sig selv gennem de voksne og deres nervesystem.
Samtidig kan forældre med mere overskud og ro være mere til stede og støttende, hvilket også bidrager til familiens generelle trivsel.
Jeg har særlig erfaring med Biodynamisk Kranio-Sakral terapi til babyer med følgende problematikker:
Uro / natteuro / urolig krop og kropsbevægelser
Søvnproblemer hos baby
Øre-problemer / mellemørsbetændelse / væske på mellemøret
Mave- / Fordøjelsesproblemer
Kolik
Ofte syg – snot/hoste/feber/opkast…..
Reflux / Silent
Chok / Traume fra fødslen / fostertilstanden
De meget stille og alt for nemme babyer
Referencer - baby og børn